Sommerkok søges til økologisk køkken på Vestjyllands Højskole

dato

Madmenneske søges til sommeren på Vestjyllands Højskole

Vil du være med til at lave sommerens måltider til op mod 100 mennesker hver dag?

Sommeren på Vestjyllands Højskole er fuld af liv, mennesker og fællesskab – og maden betyder rigtigt meget. Nu søger vi et ægte madmenneske, der har lyst til at tage ansvar i køkkenet og være med til at skabe tre daglige måltider, der både mætter, begejstrer og samler mennesker. Vi leder efter dig, der kan få hverdagen i køkkenet til at glide og skabe sunde og indbydende måltider.

Stillingen er midlertidig med start cirka uge 25 til og med uge 34 plus tre uger i september. Mulighed for op til fuldtid.

Om køkkenet på Vestjyllands Højskole

Hos os fylder maden meget – både på tallerkenen og i hjerterne. Vi har Det Økologiske Spisemærke i guld og arbejder med økologiske, lokale råvarer – ofte direkte fra vores egne haver. I alle vores måltider arbejder vi med sundhed, smag og æstetik – vi spiser også med øjnene – bæredygtighed og minimalt madspild. Vi spiser ofte vegetarisk, men serverer også kød og fisk – altid med respekt for råvaren og lyst til at eksperimentere.

Køkkenet på Vestjyllands Højskole er både et eksperimenterende værksted og en travl arbejdsplads – og samtidig nyder vi at have det sjovt med hinanden, og vi har stærkt fællesskab. Sommerugerne på højskolen summer af liv, og det gør køkkenet også.

 

Om stillingen

  • Du får ansvar for madlavning til op mod 100 mennesker dagligt.

  • Du skal planlægge og gennemføre alle tre måltider.

  • Du arbejder arbejde selvstændigt og sikrer, at køkkenet fungerer i praksis.

  • Du samarbejder med resten af køkkenteamet og vores assisterende køkkenleder

 

Arbejdstid

  • Hen over sommerens kursusuger plus tre uger i september

  • Arbejdstider:

    • 07.00 – 14.30

    • 13.00 – 20.00

  • Mulighed for fuldtid

 

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med at lave mad til mange mennesker

  • Kan bevare overblik og tage ansvar – også når der er travlt

  • Brænder for grøn, sund og smuk mad

  • Trives i et køkken med tempo, samarbejde og godt humør

 

Praktisk

Der er mulighed for indkvartering på skolen, hvis det er relevant. Tag fat i os – så ser vi på mulighederne.

 

Har du lyst til at sætte dit præg på sommerens måltider og blive en del af et levende højskolemiljø? Så vil vi meget gerne høre fra dig.

Har du spørgsmål kan du ringe til assisterende køkkenleder Karen Pårup Sørensen på 3012 9156.

Send din ansøgning til Karen på kps@vestjyllandshojskole.dk senest 30. april 2026.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringkøbing-Skjern Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

VESTJYLLANDS HØJSKOLE, Skraldhedevej, 6950 Ringkøbing

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/a08eb604-c6b4-4102-8230-075d8d7a40aa

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet