Der er drevet flere partier tømmer i land ved Vestkysten på strækningen mellem Hvide Sande og Søndervig. Tømmeret bliver nu udbudt til salg til højestbydende, da der ikke er grundlag for en strandingsauktion.
Tømmeret kan besigtiges på følgende adresser:
- Sønder Klitvej 284, 6960 Hvide Sande
- Sønder Klitvej 218, 6960 Hvide Sande
- Holmsland Klitvej 30, 6960 Hvide Sande
- Holmsland Klitvej 140, 6950 Ringkøbing
Bud skal gives på mail til mvjyl-led-sekretariat@politi.dk, senest den 1. august 2022, og der bliver således ikke mulighed for at orientere sig om andre bud, da der ikke er tale om en auktion. Der ønskes bud på de samlede partier træ. Højestbydende får direkte besked pr. mail senest den 15. august 2022 og indbetaling til politiets konto skal ske senest 5 dage herefter. Hvis betaling ikke modtages som anført, vil partiet gå til næsthøjeste bud.