BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I de fleste tilfælde er der fuld enighed mellem forældre om bidrag, men nogle gange skal forældre have lidt hjælp, det er her du kommer ind i billedet!
Sagsbehandlere til en vigtig samfundsopgave.
I bidragsenhederne i Familieretshuset er vi specialiseret i sager om børnebidrag. Vi behandler sager fra hele landet fra starten af med journalisering af ansøgningen til afgørelsen til borgerne. I nogle sager indgår der telefonisk kontakt, mens andre sager skal sendes videre til Familieretten.
I alt sagsbehandler og træffer vi afgørelse i ca. 17.000 sager om året, så ja, vi kan godt have lidt travlt indimellem, men vi er altid fælles om opgaveløsningen.
Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde dig?
Bidragsenhederne består i alt ca. 40 kollegaer som er inddelt i forskellige teams bestående af forskellige fagligheder herunder akademikere og kontorfunktionærer.
Dine arbejdsopgaver vil bestå af administrativ sagsbehandling, herunder f.eks. udarbejde orienteringsskrivelse til parterne om sagsrelevante oplysninger, henvisninger til Udbetaling Danmark, anmodninger om gebyr og udarbejde afgørelser om børnebidrag mv. Vi forventer ikke, at du vil kunne løse opgaverne fra dag et. Derfor sørger vi for, at du får en grundig oplæring, så du bliver klædt godt på til at kunne varetage opgaverne selvstændigt. Udover vores daglige drift, er vi i gang med at optimere vores processer og arbejdsgange ved LEAN.
Du vil opleve, at kontoret har stor fokus på balancen mellem kvaliteten i arbejdet og effektiviteten gennem både produktion- og forbedringsmål. Og faktisk øver vi os dagligt på ikke at bruge ordet ”plejer”!
Du vil blive en del af en kultur, hvor det psykiske arbejdsmiljø er i højsæde, uformel omgangstone, masser af faglig sparring og godt kollegaskab.
Hvem er du?
Det afgørende er ikke din baggrund, men din personlighed. Du måske har måske brug for en pause i dit studie eller er blevet student i sommer og søger nu et job i de næste 6 måneder. Det vigtigste er, at du:
- motiveres af at yde en god sagsbehandling med borgeren i fokus
- kan veksle mellem det selvstændige arbejde og samarbejdet med andre
- arbejder effektivt og struktureret
- kan udtrykke dig klart i tale og skrift på dansk
- drives af at arbejde efter fælles mål
- flair for brugen af it-systemer
- trives i sociale sammenhænge og vægter godt kollegaskab højt.
Ansøgning, kontakt og løn
Kan du se dig selv som sagsbehandler hos Familieretshuset, så send os din motiverede ansøgning med CV, eksamenspapirer samt anden relevant dokumentation senest den 30. august 2024. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Tiltrædelse snarest muligt og senest den 1. oktober 2024. Stillingerne er tidsbegrænset i 6 måneder og er på fuld tid.
Vi har flekstid, som kan anvendes under hensyntagen til arbejdets tilrettelæggelse.
Arbejdsstedet er Familieretshuset i Ringkøbing og ansættelsesområdet vil være Social-, Bolig- og Ældreministeriet med tilhørende institutioner.
Du vil blive omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) med tilhørende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere(HK).
Ønskes yderligere oplysninger om arbejdsopgaverne, er du meget velkommen til at henvende dig til funktionsleder Maj-Britt Olesen tlf. 5163 4139.
Yderligere oplysninger
Du kan også læse mere om Familieretshuset arbejdsopgaver her.
Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringkøbing-Skjern Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Familieretshuset, Afdeling Ringkøbing, Østergade, 6950 Ringkøbing
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6098316