Trives du i en hverdag, hvor dit engagement og din ansvarsbevidsthed er afgørende for succes og kan du levere en effektiv sagsbehandling på et solidt grundlag?
I Gældsstyrelsen hjælper vi danskerne med deres gæld, og hvis nogen har udfordringer, står vi klar med hjælp og vejledning. Vi bestræber os altid på at kombinere den højeste faglighed med den største forståelse for menneskers omstændigheder. Vi løfter en vigtig samfundsopgave, der handler om at inddrive mest mulig gæld til fællesskabet - Vi er statens inkasso.
I fagområdet Pengestrømme har du mulighed for at arbejde med håndtering af forskellige typer af penge med respekt for, hvordan de må anvendes på borgernes og virksomhedernes gældsposter.
Du vil få mulighed for at oparbejde ekspertise indenfor indbetaling, modregning og udbetaling.
Fordi Pengestrømme har en naturlig sammenhæng med Gældsstyrelsens forudgående inddrivelsesskridt, vil du opnå en høj grad af forretningsforståelse i Gældsstyrelsen.
For at kunne lykkes og trives i rollen, kræver det:
- At du er klar på nye udfordringer på pengestrømsområdet
- At du har mod på at arbejde på tværs af flere inddrivelsessystemer
- At du sætter pris på bogholderopgaver som ofte kræver din personlige vurdering for at kunne løses – en god kombination af sagsbehandler- og bogholderprofil
- At du har lyst til at foretage konkret kvalificeret enkeltsagsbehandling med tilknyttet beslutningskompetence, når opgaverne ikke passer ”spot on” med processerne
- Mulighed for at udvikle dybe faglige kompetencer
- En hverdag hvor faglighed og humor går hånd i hånd
- Faglig opbakning fra dygtige og dedikerede kolleger
- Godt sparringsmiljø i åbent kontorlandskab
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV og dokumentation for uddannelse via linket ”Søg stillingen” senest den 18. august 2026.
Har vi vakt din interesse og er du interesseret i at vide mere om Pengestrømme i Gældsstyrelsen Ringkøbing og de opgaver, som vi arbejder med, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Eva Sørensen på tlf. 7237 7278.
1. samtaler vil blive afholdt i uge 35 og 2. samtaler i uge 37 og 38.
Der vil indgå en logiktest og en personligheds- og adfærdsanalyse på 2. samtaler. Du skal opgive mindst to referencer, ligesom vi forud for ansættelsen indhenter, straffeattest og foretager restancetjek for så vidt angår restancer til det offentlige.
Ansættelse vil være pr. 1. november 2026.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet.
Ansættelse vil være i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Ribovej 5, 6950 Ringkøbing.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringkøbing-Skjern Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Ringkøbing, Ribovej, Ribovej, 6950 Ringkøbing
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/dca372d5-a5a0-42fd-8daa-c2efaf189e2f