BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Pædagog eller ergoterapeut til Satellitten, Handicapområde Nord
Satellitten søger en pædagog eller ergoterapeut til en 32 timer timers stilling, med ansættelse fra 1. november eller snarest muligt.
På Satellitten har vi i alt 12 rigtig skønne borgere i alderen 23-39 år. Ud over Satellitten yder vi bo-støtte til en borger som er bosat i egen bolig i Ringkøbing. Satellitten er et socialpædagogisk §105 botilbud til unge voksne, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau primært grundet en traumatiseret opvækst med omsorgssvigt, og med anden intellektuel/kognitiv forstyrrelse.
Brænder du for at arbejde med borgere i denne målgruppe, og brænder du for at arbejde med fokus i at borgerne anvender og udvikler deres ressourcer. Så har du nu mulighed for en rigtig spændende stilling hos os. Stillingen indeholder dag-, aften- og døgnvagter (med rådighedsvagt fra vagtværelse), hvor der arbejdes hver 3. weekend i en seks ugers-rulleplan. I nærmere fremtid vil rådighedsvagten, kl. 23-07, blive udfaset.
Vi ønsker at vores nye medarbejder har følgende kompetencer
- Du har en pædagogisk eller ergoterapeutisk uddannelse, gerne med erfaring inden for Handicap og Psykiatri.
- Du har viden om KRAP, Neuropædagogik og/eller recovery-orienteret rehabilitering.
- Du arbejder ressourcefokuseret og har en anderkendende tilgang til arbejdet og med borgerne.
- Du formår at sætte borgerens ønsker og drømme i front.
- Du er psykisk robust, ansvarlig og fleksibel.
- Du har gode kompetencer i faglig dokumentation og kan arbejde ud fra indsatsmål og udarbejde delmål, hvor du løbende evaluerer indsatserne sammen med kollegaer i dit kontaktteam.
- Du har gode samarbejdsevner og kan arbejde tværfagligt, i teams og selvstændigt.
- Du arbejder vægter og følger fælles beslutninger.
- Du ser samarbejdet med pårørende, de frivillige og andre eksterne samarbejdspartnere, som en ressource.
Vi er tværfagligt sammensat på Satellitten, hvor vi har ansatte med følgende faglige baggrunde social- og sundhedsassistenter, pædagoger, ergoterapeut og pædagog- og omsorgsmedhjælpere. Der arbejdes tværfagligt i teams og i personalegruppen, hvor du har muligheden for at sætte dit præg. Vi har fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø, hvor vi vægter faglig og personlig udvikling. Til det bruger vi bl.a., i vores hverdag, metoden Professionel Respons.
Vi tager udgangspunkt i borgernes behov og arbejder anerkendende og ressourcefokuseret ud fra KRAP metoden.
Du velkommen til at kontakte daglig leder Kristina Olesen, tlf. 25531955, og besøge vores hjemmeside handicapogpsykiatri.rksk.dk for yderligere information.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansættelsestidspunkt: 01.11 2023, eller snarest muligt
Ansøgningsfrist: 21.09.2023 kl. 12
Ansættelsessamtaler: Vil blive afholdt løbende
Ringkøbing-Skjern Kommune behandler kun ansøgninger, der er modtaget elektronisk. Du kan søge elektronisk via www.job.rksk.dk. Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen ”send ansøgning” neden under selve stillingsopslaget. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringkøbing-Skjern Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ringkøbing-Skjern Kommune, Byskellet, 20, 6950 Ringkøbing
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://rksk-v2.career.emply.com/ad/paedagog-ergoterapeut-til-satellitten-handicap-omrade-nord/7nt3up/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5905917