Ringkøbing Dagtilbud, afd. Vasegården, søger 2 Pædagoger på 35 timer– en til et barselsvikariat ved de yngste børnehavebørn fra 18. marts 2024 og en til en fast stilling i vuggestuegruppen fra 15. april 2024

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger 2 uddannede pædagoger – også gerne nyuddannede, der brænder for samværet med børn, og som vil indgå som en aktiv del af hverdagen, sammen med både børn, forældre og kolleger.

Vasegården er en del af Ringkøbing Dagtilbud, der udover Vasegården, består af Alkjærhaven, Rindum Børnehus, Trinbrættet og ca. 25 dagplejere i Ringkøbing. Vi kan tilbyde et stort hold af engagerede medarbejdere, der hver dag arbejder med alle kroge af den pædagogiske faglighed på et højt niveau. Det er spændende, dynamisk og udfordrende og det er samtidigt svært meningsfuldt. 

Vi står på den pædagogiske læreplan og på det fælles pædagogiske grundlag, udstukket fra Ringkøbing-Skjern Kommunes fælles børne- og ungesyn. Vi bestræber os på, at alle børn oplever sig set, hørt, forstået og taget alvorligt. Der arbejdes, med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan, på at skabe et udviklende og omsorgsfuldt miljø, hvor børnene trives, lærer, udvikler sig og bliver dannet.  Legen og barnets perspektiv er også vigtige nøgleord i arbejdet med børnene.

Du får hjælp til at slibe de pædagogiske værktøjer. Der er et godt forældresamarbejde og der er jævnligt en tæt kontakt til en vifte af andre faggrupper. Vi er helt afhængige af et skarpt og respektfuldt samarbejde for at komme i mål med læreplaner, handleplaner og alle de andre planer. Vi har fokus på kerneopgaven, der hos os har stor fylde bla. omkring sproget, 

Vi vægter en god og positiv stemning, hvor vi har gensidig respekt for hinandens forskelligheder.

Tager du børns leg alvorligt? Er du naturligt rummelig? Er du terrængående i et kuperet pædagogisk landskab og kan træffe de gode valg under pres? Kan du være med til at udvikle den Røde Tråd og holde fast i den. Så gå ad følgende trin:

  1. Tjek vores hjemmeside ud (www.ringkobingdagtilbud.aula.dk)
  2. Ta’ stilling til om det er noget for dig – skriv tydeligt om du er interesseret i begge stillinger eller evt. kun i en af dem
  3. Kontakt Hanne Markussen for et besøg
  4. Og få så sendt den ansøgning J

 

Vi forventer at du:

  • Har et reflekteret og anerkendende børnesyn og møder børnene i øjenhøjde.
  • Kan give omsorg og nærvær og samtidig udfordre børnene indenfor nærmeste udviklingszone.
  • Har en stærk faglighed og et godt overblik
  • Arbejder inkluderende, anerkender børns ressourcer og giver også plads til forskelligheder.
  • Kan arbejde ud fra pædagogiske metoder og er struktureret i din tilgang til arbejdet.
  • Er god til at formulere dig skriftligt og har et godt kendskab til brug af It.
  • Er mødestabil og fleksibel.
  • Samarbejder med kolleger og forældre med gensidig respekt og forståelse.
  • Er initiativrig, handlekraftig samt fagligt velfunderet og tar’ et naturligt ansvar 

Kan du se dig selv, som kommende kollega og har du fået lyst til at høre nærmere eller komme på besøg, kan du kontakte Daglig leder Hanne Markussen på 20 51 80 64. 

Ansøgningsfrist er d. 4.2.2024 – ansættelsessamtaler forventes afholdt den 8. februar 2024.


Der indhentes børneattest på den, der ansættes. 


Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

 

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringkøbing-Skjern Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ringkøbing-Skjern Kommune, Vasevej 31, 6950 Ringkøbing

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5972333

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet