BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Pædagoger søges til Hee og No Børnehuse.
Vi søger dig som arbejder med din professionsviden, passion, nærvær og omsorg i arbejdet med børn i 0-6 års alderen.
Vi søger 2 pædagoger til vores Børnehuse:
1 fast stilling på 35 timer
1 fast stilling på 30 timer
Du vil få ansættelsessted i et af børnehusene. Hee og No Børnehuse er integrerede institutioner 0-6 år. Hee Børnehus består også af Hee skoles sfo ”Papegøjen” og de to børnehuse udgør sammen med Hee skole ”Børnebroen Hee-No” Anders Rosholm Hansen er helhedsleder.
I Hee Børnehus har vi pt. 10 vuggestuebørn, 30 børnehavebørn og 43 sfo børn.
I No Børnehus har vi pt. 14 børnehavebørn og 16 vuggestuebørn.
Selvom Hee og No Børnehuse er to selvstændige institutioner har vi et tæt samarbejde, idet en række møder holdes fælles og mange dagsordener er ens. Dog er der forskellige fysiske rammer og kulturer i hvert børnehus. Ud over arbejdet med den styrkede læreplan, er begge institutioner optaget af, at arbejde med emner i forbindelse med det Pædagogiske Tilsyn. I Hee Børnehus har vi mange familier med anden etnicitet end dansk og derfor er sprogunderstøttelse en særligt fokuseret opgave.
Vi forventer at du:
- Er uddannet pædagog.
- Er nærværende uden at miste overblik.
- Formår at skabe tillidsfulde relationer.
- Kan arbejde selvstændigt og i teams.
- Tager ansvar og kan planlægge dine opgaver i tråd med målene i den Styrkede Læreplan.
- Har indlevelsesevne og kan justere dig i forhold til børn og voksne.
- Har en anerkende tilgang og sprog i mødet med børn, forældre og samarbejdspartnere.
- Bidrager positivt til den professionelle samarbejdskultur og et godt arbejdsmiljø.
- Er ressourceorienteret, reflekterende og bidrager med din viden og perspektiver i faglige drøftelser.
- Kan anvende IT i arbejdet med dokumentation, er tydelig og sikker i skriftligt og mundtlig kommunikation.
Vi tilbyder dig:
- Små børnehuse hvor du hurtigt lærer børn, forældre og kolleger at kende.
- En engageret medarbejdergruppe med initiativ og viljen til at ville.
- En arbejdsplads, hvor alles bidrag er vigtige og hvor du bliver hørt og set.
- Et sundt arbejdsmiljø med fokus på kerneopgaven.
Begge stillinger er med tiltrædelse 01.01.24.
Ansøgningsfrist: Søndag d. 19.11.23 kl.23.59
Udvælgelse til samtale: Mandag d. 20.11.23
Ansættelsessamtaler afholdes torsdag d. 23.11.23 fra kl. 17.00
Ansøgning, cv, eksamensbevis mm. sendes digitalt.
Der indhentes referencer på ansøgere, der tages i betragtning til ansøgningen.
Løn-og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Børneattest rekvireres ved ansættelse.
Har du spørgsmål til stillingerne er du velkommen til at kontakte Dagtilbudsleder Line Nørgaard Skou på 20273984.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringkøbing-Skjern Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(30-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Ringkøbing-Skjern Kommune, Agersbækvej 15, Hee, 6950 Ringkøbing
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5936326