BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Pædagog søges til fast stilling på botilbuddet Satellitten
Satellitten er del af Område Længerevarende tilbud, der er fordelt på forskellige matrikler.
Område Længerevarende tilbud er forankret i Ringkøbing Skjern kommunes værdier: Ordentlighed, nysgerrighed og handling og vores arbejde tager afsæt i den kommunale kontekst, der er politisk styret. Vores kerneværdi er fornyeligt blevet revideret i Handicap og Psykiatri og lyder:
”Vi lykkes, når borgerne anvender deres ressourcer, tager størst muligt ejerskab og tager ansvar i eget liv”.
Stillingen er en fast stilling på ca. 35 timer. I stillingen må der forventes skiftede arbejdstider dag, aften og weekend. Pt. arbejdes der hver 3. weekend. Skriv gerne i ansøgningen, hvor mange timer du ønsker.
Satellitten er et længerevarende botilbud til 12 voksne borgere og er drevet efter Almenboligloven §105 med støtte ud fra Lov om social service §85.
Målgruppen er er kompleks, men kendetegnet er borgere med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, primært på grund af en traumatiseret opvækst med omsorgssvigt til følge. Borgerne har behov for omfattende støttebehov til daglige funktioner. Nogle borgere har behov for støtte til motivering og fastholdelse i beskæftigelse og uddannelse.
Vi arbejder ud fra den recovery-orienteret rehabiliterende tilgang, struktureret og med udgangspunkt i borgerens handleplan, mål og ønsker for fremtiden. Via vores dokumentationssystem Nexus, måler vi bl.a. progression i vores arbejde.
Vi ønsker at fokusere på tværfagligheden, derfor skal du både have et stort ønske om teamsamarbejde og samtidig være skarp i din monofaglighed. Endvidere skal du være god til at dokumentere dit arbejde med borgeren.
I hverdagen forventer vi, at du mestrer:
- En rehabiliterende og anerkendende tilgang til borgerne og træning af hverdagsaktiviteter.
- At du indgår i et engageret og tværfagligt team.
- At du er fagligt opdateret og villig til, at dele ud af din viden.
- At du medvirker til, at sikre en høj faglig standard.
- At arbejde med mål, delmål, faglig dokumentation og effektmåling.
- At du skriftligt kan dokumentere dit arbejde, hvilket kræver MitID og gerne kendskab til Nexus.
- At du kan bevare overblikket og prioritere i en travl hverdag.
- At du benytter nærmiljøet og det omgivende samfund i samarbejde med borgerne.
- Ar du ser muligheder i samarbejdet med de pårørende og de frivillige.
- At du medvirker til at sikre et godt arbejdsmiljø.
Vi ser gerne at du kan genkende dig selv i flere af følgende udsagn:
- At du har interesse for og gerne erfaring med arbejdet på handicap, psykiatri og socialområdet.
- At du er fokuseret og nysgerrig i arbejdet med kerneopgaven.
- At du har en rehabiliterende tilgang i arbejdet med kerneopgaven.
- At du kan arbejde struktureret og tilrettelægge dit arbejde ud fra definerede mål.
- At du har et menneskesyn, der giver plads og rum til borgernes forskelligheder.
- At du har lyst til eller erfaring med at arbejde forløbsorienteret, både individuel og med gruppeaktiviteter.
Du kan forvente:
- Engagerede kollegaer, som er klar til at tage godt i mod dig og give introduktion til området.
- Kollegial og ekstern supervision.
- En hverdag, hvor ingen dage er ens.
- Et godt arbejdsmiljø med en ordentlig og imødekommende omgangstone.
- KRAP-kursus, hvis du ikke har dette
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte daglig leder Bente Guldhammer på tlf.nr. 22207792
Ansøgningsfrist d. 23.10.24 kl. 12. Samtaler afholdes mandag d. 28.10.24
Løn og ansættelse efter overenskomst. Det forventes, at du har kørekort. Der indhentes reference og straffeattest inden ansættelse.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringkøbing-Skjern Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(35-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Ringkøbing-Skjern Kommune, Holmegaardsbakken, 4, 6950 Ringkøbing
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6122811