Fra den 11. november til den 12. december 2024 kan børn og deres familier gå på opdagelse i Naturkraft og opleve de grønne skovnisser. I kan lede efter de små nissehuler og andre spor, som de legesyge skovnisser har efterladt i parken. Mellem lyng og fyrretræer kan I finde legeredskaber i nissestørrelse og lade jer inspirere til at bygge jeres egne nissehuler.
Byg jeres egne nissehulerEfter en tur rundt i parken kan I indendørs bruge jeres kreativitet til at bygge nissehuler, som I kan tage med hjem. Der vil være forskellige naturmaterialer til rådighed og gode råd fra en grøn skovnisse, så I kan skabe de fineste huler til jeres egne nisser.
Forevig øjeblikket som grønne skovnisserFuldfør jeres nisseoplevelse ved at klæde jer ud som skovnisser. I området med byggebordene kan I finde en flot guldramme samt huer og sjaler, som I kan bruge til at tage et familieportræt. Måske kan det endda blive jeres julekort til familien og vennerne?
Nyd en pause i caféenEfter alle aktiviteterne kan I tage en velfortjent pause i Naturkrafts café. Her serveres lette frokostretter, kolde og varme drikke samt søde lækkerier. I november og december kan I nyde julehyggen med gløgg og lune belgiske vafler.
Praktisk information
Datoer: Søndag 8. december, mandag 9. december, og tirsdag 10. december 2024
Tid: Kl. 11.00
Sted: Naturkraft, Naturparken 10, 6950 Ringkøbing
Entré: Voksne 145 kroner, børn 3-17 år: 95 kroner
Åbningstider: Søndag til torsdag kl. 11.00-15.30 frem til og med 12. december. Åbent 27.-30. december kl. 11.00-15.30
Kontakt: info@naturkraft.dk / +4569161162
Læs mere på www.ringkobingfjordmuseer.dk
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her