Myndighedsrådgiver til handicapteamet i Handicap og Psykiatri

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

  • Brænder du for at gøre en forskel for borgere på det specialiserede voksenområde? 
  • Vil du gerne arbejde med borgere med en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse? 
  • Har du lyst til et spændende job med udfordrende og afvekslende opgaver? 
  • Trives du med både at arbejde selvstændigt og som en del af et team? 

Så skal du søge jobbet hos os.

Vi søger 1 rådgiver til handicapteamet i en 37 timers stilling fra 1. juni 2024 eller snarest derefter. 

Om jobbet
Som en del af handicapteamet vil du komme til at arbejde med mennesker med udviklingshæmning, fysisk handicap og erhvervet hjerneskade. 

Derudover har vi et psykiatriteam, hvor målgruppen er mennesker med sindslidelse, ADHD samt Autismespektrumforstyrrelser. 

Arbejdet består hovedsageligt af visitations- og opfølgningsopgaver i forhold til voksne med betydeligt nedsat fysisk, psykisk og/eller social funktionsevne, hvor vi kører ud til borgerne.

Din opgave består i at behandle henvendelser om støtte efter Servicelovens voksenbestemmelser:

  • yde råd og vejledning til voksne med nedsat funktionsevne primært indenfor Serviceloven
  • udrede borgeres behov på baggrund af Voksenudredningsmetoden 2.0
  • behandle ansøgninger om støtte i forhold til bedst mulig mestring af eget liv
  • indstille til visitation til dagtilbud, bostøtte, botilbud og lignende
  • udarbejde og følge op på handleplaner efter Servicelovens § 141
  • sagsbehandling vedr. merudgifter efter Servicelovens § 100
  • koordinere indsatsen og samarbejdet omkring borgerne.

Vi lægger vægt på at finde de bedst mulige løsninger i ofte komplekse situationer. Det gør vi ved at forbinde den gældende lovgivning med en høj faglighed og en økonomisk ansvarlig styring.

Ved visitation og opfølgning anvender vi Dialogbaseret BUM og fagsystemet NEXUS. I alle sagstyper tænker vi i helheder og tværfagligt. Vi arbejder med systematisk kompetenceudvikling, således at kompetencer og opgavekrav matcher hinanden bedst muligt. 

Vi er i gang med implementering af VUM 2.0, hvor vi tager afsæt i borgerens ønsker, håb og drømme.
Vi arbejder med en recovery-orienteret rehabiliterende tilgang. Der vil være 5 dages undervisning i efteråret 2024.
Herudover er vi med i et 3-årigt Task Force forløb med Ankestyrelsen og Social- og Boligstyrelsen, som skal være med til at styrke sagsbehandlingen.

Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du som vores nye kollega, har følgende kompetencer og kvalifikationer:

  • har empati og formår at tage udgangspunkt i borgernes ressourcer
  • er i stand til at sætte dig for bordenden og træffe beslutninger
  • har blik for faglige og økonomisk bæredygtige løsninger
  • er i stand til at strukturere dine arbejdsopgaver i en hverdag, hvor du arbejder i flere sager på samme tid
  • er omstillingsparat og villig til at ændre i dine prioriteringer, hvis situationen kræver det
  • formår at arbejde tværfagligt
  • erfaring indenfor området er et plus, men det vigtigste er, at du interesserer dig for handicapområdet
  • er god til formidling, både mundtlig og skriftlig
  • har flair for it
  • bidrager til et godt arbejdsmiljø med positivitet og godt humør, og
  • har en relevant socialfaglig eller sundhedsfaglig uddannelse. 

Hvem er vi
Vores myndighedsafdeling består af 18 rådgivere, som er fordelt i to teams, henholdsvis et handicap- og psykiatriteam. Vi har en faglig koordinator og mulighed for sparring med intern jurist.

Vi har et arbejdsmiljø, hvor vi er ordentlige og opmærksomme på hinanden, der er plads til humor og vi hygger os sammen. Vi har også et trivselsudvalg, der er med til at igangsætte aktiviteter, som bidrager til det gode arbejdsmiljø.

Vi er en arbejdsplads med fagligt dygtige og engagerede kollegaer. Vi har en anerkendende kultur, og vi hjælper hinanden i det daglige arbejde.
Der er ekstern supervision, faglig sparring og løbende faglig opkvalificering.

Vi har to faste fremmødedage hver uge og der er mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag. 

Vi prioriterer en grundig oplæring efter et fastlagt introduktionsprogram, som består af en mentorordning og et onboardingforløb.

Vi holder til på Brogårdsvej 2, 6950 Ringkøbing.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål og er blevet nysgerrig på jobbet, er du meget velkommen til at kontakte myndighedsleder Christina M. Rasmussen, tlf. 25 51 99 38 eller faglig koordinator Annette Christensen, tlf. 22 63 38 86.

Praktisk
Stillingen aflønnes efter principperne om Ny løn. Der forhandles med udgangspunkt i erfaringer og kompetencer. 

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

Ansøgningsfrist er den 24. april 2024.
Samtaler afholdes den 29. april 2024.
Ansøgere, der indkaldes til samtale, får telefonisk besked den 26. april 2024.

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

Såfremt du tilbydes stillingen, tages der forbehold for indhold i straffeattest.

 

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=9672e598)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringkøbing-Skjern Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ringkøbing-Skjern Kommune - Myndighed, Brogaardsvej, 6950 Ringkøbing

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6026943

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet