Kontorchef til Styring og Proces, Ringkøbing

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du spille en nøglerolle i et nyoprettet kontor, der skal bidrage med at udvikle et underdirektørområde med mange alsidige opgaver på inddrivelsesområdet? Trives du i et fagligt stærkt miljø, og har du lyst til at bidrage til en overordnet styring og opfølgning på komplekse problemstillinger i opgaveløsningen i fagområdet Borgere? Vil du være krumtappen i at sikre en høj kvalitet i de leverancer kontoret skal bidrage ind i? Så er du måske den nye kontorchef til kontoret Styring og Proces i Ringkøbing.

Ansvarsområde og opgaver
Borgere har til formål at understøtte forretningsstrategien om at bremse og vende gældsudviklingen på borgerområdet gennem en lang række tiltag, og det skal dit kontor være med til at understøtte.

Som kontorchef for Styring og Proces bliver din primære opgave at understøtte en overordnet styring, drift og opfølgning på vores opgaveløsning i Borgere i samarbejde med fagområdets ledergruppe.

Der ligger en lang række opgaver inden for inddrivelsesprocesser samt koordinering af tværgående samarbejde og kvalitetssikring, hvor dit kontor har en central rolle. Det bliver dit ansvar at bidrage til, at der i Borgere sikres ensartet sagsbehandlingsprocesser inden for og på tværs af enhederne.

Da kontoret er indgangen til fagområdet Borgere for den øvrige organisation, så er det afgørende for succes, at du kan skabe tillidsfulde samarbejdsrelationer, både til lederne internt i Borgere og til kontorets mange samarbejdspartnere i både Gældsstyrelsen og Skatteministeriets koncern.

Du refererer direkte til Borgeres underdirektør og får ledelsesansvar for ca. 15 dygtige medarbejdere, som er beskæftiget med bl.a. produktions-, proces- og projektstyring samt sekretariats- og ledelsesunderstøttende opgaver.

Styringsprofil med stærke relationelle kompetencer
Vi søger en kontorchef, der har praktisk erfaring med de typer opgaver, der er placeret i Styring- og Proceskontoret i Borgere. Det vil desuden være en fordel, hvis du har erfaring fra en tilsvarende stor og kompleks offentlig organisation med mangeartede opgaver.

Din uddannelsesmæssige baggrund kan være en samfundsvidenskabelig uddannelse som fx cand.jur., cand.scient.pol., en skatte- eller forvaltningsmæssig uddannelse, eller anden tilsvarende relevant uddannelse. Du kan også have opnået tilsvarende relevante kvalifikationer og kompetencer gennem dit erhvervsarbejde.

For at blive succesfuld i din rolle er det vigtigt, at du:

  • har erfaring med styring og opfølgning på komplekse problemstillinger inden for rammerne af en offentlig forvaltning
  • har erfaring med at agere på et driftsfagligt og juridisk område med henblik på at forbedre processerne i sagsbehandlingen og følge op på dette
  • er i stand til at bidrage til arbejdet med strategier for Borgere og ikke mindst bidrage til at strategier kan omsættes i praksis
  • kan kommunikere klart og tydeligt og kan skære problemstillinger til med en skarp pen
  • kan skabe stærke relationer til lederne i fagområdet og samarbejdspartnere i organisationen
  • er en dygtig og engageret personaleleder, der med fokus på udvikling, resultater og trivsel får det bedste frem i dine medarbejdere
  • har kendskab til inddrivelsesområdet.
Bliv en del af et stærkt fællesskab
Gældsstyrelsen er en styrelse under Skatteministeriet og vores opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler deres gæld til det offentlige. Vi er ca. 1.600 medarbejdere fordelt på 8 lokationer og 4 specialiserede fagområder, hvoraf du bliver en del af fagområdet Borgere.

Borgere beskæftiger ca. 550 medarbejdere og medarbejderne er foruden Styring- og Proceskontoret fordelt på 4 forskellige lokationer rundt i landet. Dit kontor har foruden medarbejdere i Ringkøbing også medarbejdere siddende i Tønder og Middelfart, og du må derfor forvente en vis rejseaktivitet.

Vi arbejder tæt sammen, så du vil blive en del af et stærkt fællesskab, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden. Vores kultur er båret af ordentlighed, ansvarlighed og et stærkt kollegialt sammenhold. Atmosfæren er uformel, og vi har fokus på sparring, da vi mener, at det er nøglen til at lykkes. Vi har fleksible arbejdsvilkår i en organisation med høj trivsel og et godt arbejdsmiljø.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 11. oktober 2023.

Vi forventer at holde samtaler i uge 43. For ansøgere, der går videre i processen, kan der indgå en personanalyse samt en logisk test som en del af rekrutteringsprocessen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte underdirektør Inge Maria Frydendahl Kruse på telefon 72 37 66 66.

Der vil forud for ansættelse blive indhentet referencer og straffeattest, ligesom vi foretager restancetjek for så vidt angår restancer til det offentlige.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 1, svarende til lønramme 37. Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål, men der vil eventuelt være mulighed for varig ansættelse. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Er du tjenestemand, stilles ansøgningen til Dronningen.

Dit arbejdssted er Ribovej 5, 6950 Ringkøbing.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringkøbing-Skjern Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Ringkøbing, Ribovej, Ribovej, 6950 Ringkøbing

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5915094

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet