En af vores nuværende sabbatårsmedarbejdere skal videre. Måske overvejer du en administrativ uddannelse eller at læse jura?
Så har du her muligheden for at dygtiggøre dig og afprøve, hvordan det er at arbejde med sagsbehandling i en offentlig organisation. Værgemålskontoret har travlt og vi søger din hjælp.
Sagsbehandler til en vigtig samfundsopgave
I værgemålskontoret er vi specialiseret i sager om værgemål og fremtidsfuldmagter.
Vi behandler sager fra hele landet fra ansøgningen modtages til vi sender en afgørelse til borgeren. I de fleste sager foregår sagsbehandlingen på skrift, i et begrænset omfang vil der være telefonisk kontakt med borgere.
I alt sagsbehandler og træffer vi afgørelse i ca. 26.000 sager om året, så når vi siger, at vi har travlt, så er der noget om snakken. Vi er på trods af travlhed et kontor, hvor vi er gode til at hjælpe hinanden.
Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde dig?
Værgemålskontoret består af ca. 80 medarbejdere fordelt på to lokationer i hhv. Aarhus og i Ringkøbing. Den ledige stilling er i Ringkøbing. Medarbejderne i kontoret er en blanding af forskellige faggrupper.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af administrativ sagsbehandling, f.eks. træffe afgørelser i ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter, vejlede forældre om børnepension eller screening af ansøgninger.
Vi forventer ikke, at du vil kunne løse opgaverne fra dag et. Derfor sørger vi for, at du får en grundig oplæring, så du bliver klædt godt på til at kunne varetage opgaverne selvstændigt. Ud over vores daglige drift er vi i gang med at optimere vores processer og arbejdsgange ved LEAN.
Du vil blive en del af en kultur med en uformel omgangstone, masser af faglig sparring og godt kollegaskab.
Hvem er du?
Det afgørende er ikke din baggrund, men din personlighed. Du har måske brug for en pause i dit studie eller er blevet student i sommers og søger nu et job i det næste år. Det vigtigste er, at du:
- motiveres af at yde en god sagsbehandling med borgeren i fokus
- kan veksle mellem det selvstændige arbejde og samarbejdet med andre
- arbejder effektivt og struktureret
- kan udtrykke dig klart i tale og skrift på dansk
- drives af at arbejde efter fælles mål
- flair for brugen af it-systemer
- trives i sociale sammenhænge og vægter godt kollegaskab højt
- kvalitetsbevidst og grundig i dit arbejde
- tør spørge hvis du er i tvivl – og tør gøre, hvis du ikke er.
Kan du se dig selv som medarbejder hos Familieretshuset, så send os din motiverede ansøgning med CV, eksamenspapirer samt anden relevant dokumentation senest den 31. marts 2025. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Tiltrædelse er den 1. maj 2025. Stillingen er tidsbegrænset til 1 år og på fuld tid.
Vi har flekstid, som kan anvendes under hensyntagen til arbejdets tilrettelæggelse.
Arbejdsstedet er Familieretshuset i Ringkøbing og ansættelsesområdet vil være Social- og Boligministeriet med tilhørende institutioner.
Du vil blive omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) med tilhørende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).
Ønskes yderligere oplysninger om arbejdsopgaverne, er du meget velkommen til at henvende dig til funktionsleder Tina Holm Bjerregaard på tlf. 51 90 01 98.
Yderligere oplysninger
Du kan også læse mere om Familieretshuset arbejdsopgaver her.
Om Familieretshuset
Familieretshuset arbejder for at hjælpe familier i bred forstand. Vi møder bl.a. familier og børn i skilsmisse, familier der ønsker at adoptere eller oprette værgemål, og udenlandske par, der vil giftes i Danmark. Målet er altid at finde den bedste løsning for hver enkelt familie. Familieretshuset løser opgaver inden for områderne; forældremyndighed, bopæl og samvær, separation og skilsmisse, internationale ægteskaber, navne, bidrag, faderskab, adoption og værgemål. Vi er en organisation i stor udvikling, og vi brænder for at levere den bedste kvalitet til gavn for de mange borgere, der hver dag har brug for vores hjælp. Familieretshuset har afdelinger 10 forskellige steder i Danmark
Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringkøbing-Skjern Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Familieretshuset, Afdeling Ringkøbing, Østergade, 6950 Ringkøbing-Skjern
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-03-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b75279e1-f73f-40ce-af24-c491dce77c92