Jurist med passion for adoptions- og faderskabsområdet gesucht

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at løse en vigtig samfundsopgave og samtidig udfordres og udvikles som jurist?

Vil du arbejde med juraen i samspil med andre myndigheder og gode kolleger i Familieretshuset? Hos os åbner sig nu en spændende mulighed for dig som jurist med et ønske om at udfolde dig juridisk på adoptions-/faderskabsområdet.

I afdelingen for Familiedannelse behandler vi sager om stedbarnsadoption, familieadoption, fremmedadoption og bortadoption samt sager om godkendelse af faderskab, donor-/ og medmorsager.

Afdelingen består ligeledes af et sekretariat, som betjener to adoptionssamråd, der træffer afgørelse vedr. godkendelse af adoptanter og udfærdiger bevillinger og anerkendelser i sager om fremmedadoption.

Herudover vejleder vi også andre myndigheder om anerkendelse af udenlandske afgørelser om forældreskab, forældremyndighed og ægteskab.

Sagsbehandlingen foregår primært på skriftligt grundlag, men med enkelte fysiske samtaler. Der vil endvidere være tale om telefonisk vejledning af borgere og andre myndigheder.

I afdelingen styrer vi vores arbejdsopgaver efter LEAN-principper og søger konstant at optimere, hvilket skaber en dynamisk og effektiv arbejdsplads. Derfor værdsætter vi din mening og involverer dig i at forbedre vores processer og arbejdsgange. Din indsats har dermed en direkte indflydelse på både kontorets drift og dit teams udvikling.

Du vil skulle indgå i et team af 7 jurister og samarbejde med dine øvrige kolleger, som fordeler sig på 4 administrative medarbejdere og 8 socialrådgivere.

Arbejdsstedet er Familieretshuset i Ringkøbing, og vi er landsdækkende.

Kvalifikationer

For at lykkes og trives i jobbet skal du være en dygtig jurist, der ønsker at arbejde tæt sammen i et team, hvor man kun lykkes ved at samarbejde.

Derfor er det vigtigt, at du:

  • evner at indgå i et team med åbenhed og konstruktivitet og kan skabe stærke relationer med kolleger.
  • er god til at formulere dig klart og præcist.
  • kan bevare overblikket og er konstruktiv i forhold til arbejdets tilrettelæggelse.
  • kan formidle regler og praksis til borgere og andre myndigheder.
Vi tilbyder

En mulighed for at bruge dig selv og dine juridiske kompetencer i et spændende job præget af høj faglighed. Du får et arbejde i et effektivt kontor, hvor tværfagligt samarbejde vægtes højt.

Herudover får du grundig oplæring og løbende sparring med dygtige, engagerede og hjælpsomme kolleger. Du får en arbejdsplads, hvor vi sætter pris på humor og en uhøjtidelig omgangstone. Vi har fokus på et godt arbejdsmiljø og en god worklife balance.

Ansøgning, kontakt og løn

Vi vil glæde os til at modtage dit motiverede CV, eksamenspapirer via ”Søg nu” senest d. 3. juni 2024. Vi forventer at holde samtaler i uge 24. Startdato er 1. august 2024.

Ønskes yderligere oplysninger om arbejdsopgaverne, er du meget velkommen til at kontakte Funktionsleder Liselotte Santarelli på 51 63 45 40.

Ansættelsesområdet er Social-, Bolig- og Ældreministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Familieretshuset i Ringkøbing.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC).

Du kan også læse mere om Familieretshuset her eller møde en af vores medarbejdere her.

Om Familieretshuset

Familieretshuset løser opgaver på det personretlige og familieretlige område. Familieretshuset behandler overordnet sager om brud og overgange i familien.
Det er Familieretshusets opgave at behandle sager, som handler om familien i bred forstand. På alle områder handler det om at finde de løsninger, der er bedst for hver enkelt familie.
Familieretshuset åbnede 1. april 2019 og erstattede Statsforvaltningen. Familieretshuset hører organisatorisk og budgetmæssigt under Social-, Bolig- og Ældreministeriet.





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringkøbing-Skjern Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Familieretshuset, Afdeling Ringkøbing, Østergade, 6950 Ringkøbing

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6052068

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet