Gennemslagskraftig og nærværende leder med fokus på sikker drift

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du ledelseserfaring og en baggrund indenfor regnskab, revision, økonomi eller skat? Har du succes med at motivere medarbejdere både som gruppe og som individer? Kan du balancere effektivitet, kvalitet og høj trivsel? Så er det dig, vi søger til denne stilling hos Skattestyrelsen i Ringkøbing.

Her får du mulighed for et job der giver mening, da vi gør en samfundsnyttig indsats. Du får et selvstændigt ansvar, frihedsgrader, medindflydelse og muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt, samt karrieremuligheder i en stor koncern i hele landet. Du bliver en del af en engageret ledergruppe på 16 ledere, hvor vi udvikler os ved løbende sparring og ved at udfordre hinanden.

Skat er ikke enkelt – Derfor har vi brug for dig
Enheden Opkrævning Afvikling 1 er en del af afdelingen Opkrævning og Betaling, der består af cirka 440 medarbejdere fordelt på 14 driftsenheder og to tværgående kontorer. Vi håndterer opkrævninger og betalinger på tværs af alle styrelser i Skatteforvaltningen og er en del af Skattestyrelsen, Danmarks største styrelse med ca. 5.300 medarbejdere fordelt geografisk i hele landet.

Vi kalder os ”Danmarks største kasseapparat”. Hvert år kommer der cirka 1.300 mia. kr. netto i statskassen via ”kasseapparatet” og meningen med vores arbejde er derfor til at få øje på, da vi er med til at skabe fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Fokus på god ledelse og sikker drift
Som funktionsleder står du i spidsen for p.t. 21 dygtige medarbejdere i enheden Opkrævning - Afvikling 1. I får sammen ansvaret for at håndtere et bredt spænd af regnskabsmæssige og administrative opgaver.

Dit fokus vil være på medarbejderledelse og driftsledelse, men også de to øvrige discipliner faglig og strategisk ledelse. Du kan sikre dig overblikket, forholder dig objektivt og agerer diplomatisk under pres.

Du skal bl.a. varetage opgaver som disse:

  • Driftsstyring og sikre optimal udnyttelse af ressourcer
  • Risikostyring
  • Intern kvalitetssikring – kontroller på områder, med risiko for fejl, svig mv
  • Procesoptimering – identificering af områder med potentiale samt ansvar for resultater af nye løsninger
  • Være faglig sparringspartner for dine medarbejdere
  • Deltage i besøg fra Rigsrevisionen
  • Personaleledelse - 1:1 samtaler, enhedsmøder, opfølgning på trivselsmålinger, sygefravær etc.
  • Onboarding – understøtte nye medarbejdere, så de får den bedste start
  • Deltage i arbejdsgrupper på tværs af afdelingen
En stilling for mange
Du får succes i stillingen, når du leder på grundlag af Skatteforvaltningens værdier, som er samarbejde, faglighed, ansvarlighed og udsyn. I vores ledergruppe har vi stort fokus på trivsel og værner om vores kultur og vores værdier, som er ærlighed og tillid. Du går gerne forrest og understøtter vores værdier, samtidig med at du på en konstruktiv måde formår at prioritere og eksekvere i en kompleks organisation.

Det er naturligt for dig tydeligt at sætte retning og levere resultater. Du er en stærk kommunikator, der sikrer at strategier, politikker og mål er formidlet. Du rummer medarbejdernes forskellige fagligheder og motiverer både gruppen og den enkelte til at levere sit ypperste. Tillid til dine medarbejderes faglige formåen er dit udgangspunkt, samtidig med at du følger op og sikrer, at I alle er på vej i samme retning.

Du har pondus og forstår, hvornår det er vigtigt at lede opad og uopfordret kommer med relevante input og inddrager din leder i væsentlige beslutninger.

Du har en relevant uddannelsesbaggrund og gerne erfaring fra fx en regnskabsafdeling eller en administrativ enhed, samt erfaring med ledelse af medarbejdere. Det vigtigste er, at du har erfaring med driftsledelse og hurtigt formår at sætte dig ind i enhedens faglige område, så du kan sparre med dine medarbejdere.

Du får mulighed for selv at tilrettelægge din arbejdsdag, også så der er balance mellem arbejde og fritid. Med et grundigt onboardingforløb sikrer vi, at du får den bedst mulig opstart i enheden og til opgaven.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Vi glæder os til at modtage ansøgning, CV og eksamensbeviser mm. via linket ”Søg stillingen” senest 19. februar 2024 kl. 10.00.

Hvis du har afklarende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte underdirektør Helle Kisum på telefon 72 37 05 14.

​​Vi forventer at afholde 1. samtaler fredag d. 1. marts 2024, hvor du vil blive stillet en case, som skal løses og præsenteres under samtalen.

2. samtaler er planlagt til tirsdag den 12. marts 2024. I fald du går videre til 2. samtalerunde, skal du afsætte yderligere tid til logisk test og personprofilanalyse mellem de to samtaler.

Stillingen er klassificereret i lønramme 36 og besættes på overenskomstvilkår. Hvis du i forvejen er tjenestemand og ansat internt i Skatteministeriet, skal du stile din ansøgning til Kongen. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Forud for ansættelse indhenter vi referencer og straffeattest.

Tiltrædelse 1. maj 2024 eller efter aftale.

Dit arbejdssted bliver Damstrædet 2, 6950 Ringkøbing.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringkøbing-Skjern Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Ringkøbing, Damstrædet, Damstrædet, 6950 Ringkøbing

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5981321

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet