Forretningskonsulent til driftsoptimering

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Bliver du motiveret af at analysere, udvikle og drive aktiviteter og projekter i mål? Trives du i dialog og samarbejde med flere interessenter og har du blik for målet og ser muligheder i driften? Så er du måske vores kommende kollega?

Skat er ikke enkelt – Derfor har vi brug for dig
Vi søger en forretningskonsulent til kontoret Drift og Kvalitet, som er et tværgående kontor med 22 dedikerede medarbejdere, der understøtter driften i afdelingen Opkrævning og Betaling. Opkrævning og Betaling udgøres af godt 440 medarbejdere fordelt på 14 driftsenheder og 2 tværgående kontorer. I daglig tale kalder vis os Danmarks største kasseapparat, idet vi hvert år bidrager til at få ca. 1.300 milliarder kr. netto i statskassen, penge der er med til at skabe fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor. Hos os får du alsidige arbejdsopgaver, fleksibel arbejdstilrettelæggelse og du bliver en del af et stærkt socialt fællesskab.

Dine opgaver og kompetencer
Kerneopgaven i Drift og Kvalitet er at understøtte hele afdelingen i forhold til blandt andet styring, koordinering og udarbejdelse af ledelsesinformation, driftsstyring, faglig sparring samt projekter og facilitering. Vi søger en kollega med en høj grad af forretningsforståelse, som kan gennemskue og indgå i behovsafdækning omkring driftsoptimering. Du skal kunne gå forrest og i samarbejde med kollegaer drive forskellige aktiviteter og projekter i mål ved anvendelse af de rette metoder og værktøjer.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte følgende:

  • Være drivkraft og indgå i udvikling af driftsstyring i powerBI
  • Være drivkraft i forbindelse med en række forbedringsaktiviteter og mindre projekter
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse og har erfaring med analyse af data og kan holde flere bolde i luften. Du har gode samarbejdsevner og formår hurtigt at skabe dig en høj forretningsforståelse og et solidt kendskab til opgaverne indenfor dit område.

Den rette kandidat:

  • Har god forretnings- og dataforståelse
  • Har projektlederkompetencer
  • Har god tal- og systemforståelse
  • Er god til både skriftlig og mundtlig kommunikation
  • Er detaljeorienteret og struktureret
  • Er en solid sparringspartner, der kan formidle kompleks information på en forståelig måde på mange niveauer
  • Er serviceminded
Trivsel i et uformelt arbejdsmiljø
Du vil blive en del af et team med fagligt dygtige kolleger, hvor kvalitet, åbenhed, sparring og humor er nøgleord.

Har du evnerne og engagementet til at løfte ovenstående opgaver, tilbyder vi en fagligt udfordrende, varieret og ofte uforudsigelig arbejdsdag. Du får dygtige kolleger, der glæder sig til at sparre med dig og klæde dig godt på til opgaven.

Derudover får du:

  • Et uhøjtideligt, nært og imødekommende arbejdsmiljø med fælles fokus på trivsel og arbejdsglæde
  • Mulighed for at løse en samfundsopgave med mening, idet du er med til at skabe det økonomiske fundament for Danmarks velfærd
  • En spændende og afvekslende hverdag med et stærkt kollegialt fællesskab bl.a. gennem personaleforening og gennem foreningen ”HUS”, der står for en masse gode fællesaktiviteter
I Opkrævning og Betaling er du aldrig alene – vi vil hinanden, vi vil fællesskabet og vi er højt dedikerede til den vigtige samfundsopgave, vi løser sammen.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 29. oktober 2023.

Spørgsmål besvares gerne af kontorchef Karina Halkjær Østergaard på telefon 72 38 56 64 eller chefkonsulent Ulrik Skousbøll Christensen på telefon 72 37 27 94.

Der vil indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Første samtaler forventes afholdt torsdag den 31. oktober og d. 1. november 2023. Anden samtaler forventes afholdt den 10. november 2023.

Tiltrædelse vil være den 1. januar 2024 eller snarest muligt.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Damstrædet 2, 6950 Ringkøbing.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringkøbing-Skjern Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Ringkøbing, Damstrædet, Damstrædet, 6950 Ringkøbing

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926678

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet