MØD BRIAN ANDERSEN

Brian Andersen fra Estate Vestjylland sælger ejendomme i verdens navle

Portrætfoto af Brian Andersen

Hvem er du, hvad hedder din virksomhed, hvor ligger den, og hvad laver I?

“Brian Andersen, Estate Vestjylland, Ringkøbing, Søndervig og Hvide Sande, Vi sælger ejendomme i Vestjylland”

Hvad fik dig til at vælge netop dette erhverv?

“Jeg blev headhuntet til faget, men også at det har noget med salg/handel at gøre og så mennesker.”

Hvad er den vildeste forespørgsel, du nogensinde har fået fra en kunde?

“Jeg har haft en kunde, som ville købe et sommerhus og som udbetaling bytte med båd, autocamper, en riffel og et jagtgevær....:-) Ydermere har jeg haft en kunde, som godt ville købe en ejendom til 5 mio., men betale over 5 år - det lykkedes trods alt ikke :-)”

Hvad elsker du mest ved at drive virksomhed i netop Ringkøbing?

“Det er ganske enkelt verdens navle - masser af liv, handelsliv, gode mennesker, fantastisk natur, et fedt "drive" med udvikling og alt går i super fin balance med hinanden. Jeg kunne simpelthen ikke forestille mig et mere perfekt sted at leve og drive virksomhed.”

Hvilken anden lokal virksomhed fortjener mere lokal opmærksomhed?

“Jagt og Fiskeri v/Jesper Klokker - har været her i mange mange år og friluftslivet - jagt/fiskeri mv., skal vi have gjort mere "lækkert" også for ungdommen, så de kan komme ud i naturen og helt væk fra skærmen og de får nogle fede oplevelser med deres familier, venner og bekendte.”