Bliv montør hos Seasight Solutions og vær med i den grønne omstilling

dato

Den grønne omstilling er i fuld gang, ordrebogen er fuld og vi kigger ind i et travlt år. Derfor søger vi en dygtig og selvstændig montør med god teknisk indsigt og erfaring med hydraulik.
 

                                   Head of Solutions Production Assembly Dpt. Martin Hansen: 
                                   "Hos os får du et fuldtidsjob i en sund virksomhed med højt til loftet. God værkstedshumor 
                                   blandt kollegerne er en naturlig del af vores hverdag og vi vægter teamwork højt."


ARBEJDSOPGAVER
Dine arbejdsopgaver vil hovedsagelig være i vores montageafdeling, hvor vi samler og monterer kraner til vind-industrien. Derudover vil der være andre samleopgaver og serieproduktion. 

Vi er en ordreproducerende virksomhed, så der kan komme opgaver, der kræver, at din planlægning må ændres med kort varsel. Det kræver, at du er fleksibel i forhold til arbejdstid og -opgaver.


BYD IND OG DEL AF DIN VIDEN
Udover montage- og produktionsopgaver ser vi gerne, at du byder ind med optimeringsforslag og deltager aktivt som mentor/underviser for lærlinge og ufaglærte kolleger.


HÅNDVÆRKET SKAL VÆRE I ORDEN
Vi forestiller os, at du har en håndværksmæssig uddannelse som landbrugsmaskinmekaniker/smed, skibsmontør eller, som minimum, har relevant erfaring fra en lignende stilling.

Derudover forventer vi, at du har erfaring med montageopgaver. Som montør er din evne til at løse opgaven optimalt, både kvalitets-, tids- og prismæssigt, afgørende for, at vores kunder er tilfredse, og kommer tilbage med nye ordrer.


HVEM ER VI?
Seasight Solutions A/S, som er en del af Seasight Group, er en yderst kompetent totalleverandør, der udvikler og producerer industriværktøjer, fabriksudstyr, løfte- og transportløsninger, med vindindustrien og forsvaret som primære kunder. Vi har eget ingeniør- og automationshus, samt produktion i ind- og udland. Vi kan derfor tilbyde vores kunder alt fra CNC-bearbejdning over kundetilpassede stål- og aluminiumskonstruktioner til specialdesignede plug and play løsninger med efterfølgende service og træning.

Udover montagehal består fabrikken i Ringkøbing af et maskinhus med laserskærer, kantbukker og CNC-maskiner. 


SEND DIN ANSØGNING
Upload din ansøgning og CV via "Ansøg"-knappen nedenfor. Vi holder samtaler løbende og stillingen lukkes, når vi har fundet de rette kandidater. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringkøbing-Skjern Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Seasight Solutions A/S, Frejasvej 4, 6950 Ringkøbing

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6147035

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet