BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kunne du tænke dig et job med spændende og meningsfyldte opgaver og vil du være en del af et stærkt fagligt miljø, hvor der arbejdes ud fra princippet om stor frihed under ansvar?
Så har du nu muligheden for at komme med på holdet i Opkrævning og Betaling, Debitorcontrolling og Regnskab.
Debitorcontrolling og Regnskab er et driftsunderstøttende kontor i afdeling Opkrævning og Betaling, der har et stadigt stigende fokus på kvaliteten af det interne kontrolmiljø. Vi søger derfor en ny kollega, der med sit skarpe blik, og sin analytiske og systematiske arbejdsstil, kan være med til at styrke ”kontrol-teamet” og afdelingens interne kontrolmiljø. Du kommer til at arbejde med videreudvikling af centrale redskaber til sikring af systematisk risikovurdering af manuelle arbejdsopgaver samt udarbejdelse af risikovurderinger og opbygning af kontroller.
Struktureret og servicemindet med blik for detaljen
Vi har brug for en nysgerrig kollega, der evner at sætte sig ind i en hel forretningsproces, herunder arbejdsprocesserne i en regnskabsafdeling.
Du forstår desuden vigtigheden af et stærkt internt kontrolmiljø, og kender forskel på begreber som risiko, risikoårsag og konsekvens. Du er tillige velformuleret, både på skrift og i tale, og motiveres af at understøtte andre med din særlige faglighed.
Den rette kandidat:
- Er en stærk teamplayer
- Kan arbejde målrettet og selvstændigt
- Trives med mange forskellige kontaktflader
- Kan skabe nye relationer
- Er imødekommende og servicemindet
- Har en analytisk og systematisk arbejdsstil
- Er omhyggelig og har blik for detaljen
- Har en naturlig undren og kan forholde sig kritisk til en problemstilling
- Evner at sætte sig ind i vekslende problemstillinger
- Er evt. bekendt med begreber indenfor et finansielt kontrolmiljø
Du kommer til at arbejde i afdeling Opkrævning og Betaling hos Skattestyrelsen. Vi er ca. 440 dygtige og engagerede medarbejdere fordelt på 13 enheder og 3 tværgående kontorer i henholdsvis Ringkøbing og Frederikshavn. Den ledige stilling er placeret i Ringkøbing.
I daglig tale er vi ”Danmarks største kasseapparat”. Mere end 1.300 mia. kr. netto går årligt igennem vores ”kasseapparat” i form af skatter, moms, afgifter m.m. Vi løfter sammen en vigtig samfundsopgave, hvor vi gennem korrekt opkrævning, bogføring og afstemning af statens indtægter og afregninger er med til at sikre Danmarks velfærdssamfund.
Bliv en del af et stærkt fagligt og socialt arbejdsmiljø
Du vil blive en del af et stærkt fagligt arbejdsmiljø, hvor vi sparrer med hinanden for at finde frem til de gode løsninger, med fokus på opgaveløsning af høj kvalitet.
Det er samtidigt vigtigt for os, at vi alle bidrager til, at der er et godt arbejdsmiljø, og at vi har et godt kollegaskab, hvor vi står sammen som et hold, med respekt for hinandens individuelle fagligheder og personligheder.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbeviser via linket ”Søg stillingen” senest d. 25. september 2024.
Første samtaler forventes afholdt i uge 41. På samtaledagen får du 30 minutter til at løse en skriftlig case inden selve samtalen. Dine svar og refleksioner på casen anvendes som dialogværktøj på denne første samtale.
Anden samtaler forventes afholdt i uge 43. Inviteres du til en anden samtale, vil du mellem første og anden samtale skulle afsætte tid til at udføre en logisk test og en personprofilanalyse. Resultaterne af disse anvendes som dialogværktøj på anden samtalen.
Har du spørgsmål til stillingen, så ring til kontorchef Anders Kornerup på tlf. nr.
23 73 20 16.
Forud for ansættelse indhenter vi to referencer samt straffeattest.
Dit arbejdssted bliver Damstrædet 2, 6950 Ringkøbing. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Tiltrædelse pr. 1. december 2024 eller snarest muligt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringkøbing-Skjern Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Ringkøbing, Damstrædet, Damstrædet, 6950 Ringkøbing
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6111170