Analytiske og selvstændige sagsbehandlere

Profilbillede
dato

Trives du med komplekse opgaver, hvor grundlaget er tal og data med tilknyttet skriftlig sagsbehandling, og hvor effektivitet og kvalitet er i højsædet? Så er det måske dig, vi søger til sagsbehandling af låste indbetalinger i Gældsstyrelsen.

Opgave med stor betydning for samfundet
Gældsstyrelsen har ansvaret for at inddrive gælden til det offentlige. Det er en opgave, der har stor betydning for vores samfund, og resultatet er til at få øje på. Derfor søger vi nu flere kollegaer, der kan bidrage til en effektiv inddrivelse på fagområdet Dataforbedring og Retskraft, hvor vi i Ringkøbing er tre enheder, der samarbejder om at løse vores vigtige og højt prioriterede opgave: De låste indbetalinger.

Dine arbejdsopgaver – låste indbetalinger
Låste indbetalinger, er indbetalinger, som borgere eller virksomheder foretager, hvor det skal undersøges, om den gæld, der skal dækkes af indbetalingen, er fejlbehæftet.

Gæld, som eventuelt er ramt af datafejl, skal gennemgås og sikres. Derudover skal det vurderes, om gælden er lovlig at inddrive, og derfor skal der findes dokumentation for, at der er sket en afbrydelse af forældelsen.

”Vi kan tilbyde dig en dagligdag med spændende og til tider lidt nørdet og kompleks sagsbehandling. Nogle gange skal der ledes efter den detalje, der gør forskellen, og på baggrund af hvilken vi i sidste ende kan være med til at gøre borgeren gældfri”, fortæller Anne Mette Vejgaard, funktionsleder i Gældsstyrelsen.

Faglige og personlige kvalifikationer:
Vi lægger vægt på, at vores nye medarbejdere både har en matchende faglig profil samt lysten til at lære og engagere sig i opgaverne og i teamet.

Din uddannelsesmæssige baggrund kunne være:

  • Finansøkonom eller revisorassistent
  • Professionsbachelor i Skat, offentlig administration, finans, revision eller tilsvarende
  • Kontorassistent eller advokatsekretær med erfaring fra tilsvarende stillinger
  • En uddannelse internt i Skatteforvaltningen
  • Bachelor i jura, økonomi eller forvaltning
Det er en fordel, hvis du:

  • Har erfaring med sagsbehandling fra andre offentlige myndigheder
  • Har viden om processuelle regler, forvaltningsloven og offentlighedsloven og har fokus på retssikkerhed og god forvaltningsskik
  • Har en god tal- og dataforståelse
  • Har flair for anvendelse af forskellige IT-systemer
  • Kan navigere mellem flere forskellige opgaver
Det er vigtigt, at du arbejder selvstændigt og er i stand til at foretage selvstændige vurderinger i din sagsbehandling. Vi lægger vægt på, at du har en balanceret tilgang til kvalitet og effektivitet.

Vi prioriterer samarbejde og videndeling både i forhold til faglige spørgsmål og arbejdsgange, som vi løbende forbedrer og udvikler på - og det samme forventer vi, at du gør. Ligesom vi forventer, at du tjekker ind som en aktiv medspiller i vores samarbejdskultur, som er præget af åbenhed, dialog og en god portion humor.

Vi klæder dig på til opgaven
Vi sørger for, at du får en grundig introduktion til Gældsstyrelsen og oplæring i gældende lovgivning mv., så du bliver klædt godt på til at varetage dine nye arbejdsopgaver.

Vi tilbyder derudover:

  • Gode arbejdsvilkår med fleksibel arbejdstilrettelæggelse
  • Opgaver med et stort ansvar
  • Et godt fagligt og socialt miljø.
Vi har konstant fokus på at skabe en arbejdsplads, der får arbejdsliv og privatliv til at gå op i en højere enhed. Det gør vi, fordi vi tror på, at der er en direkte sammenhæng mellem kolleger, der er glade for hinanden og lysten til individuelt at udvikle sig fagligt.

Ansøgning og kontakt
Kan du se dig selv i jobbet, så ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV sammen med dokumentation for uddannelse via linket ”Søg stillingen” senest den 22. maj 2024.

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Anne Mette Vejgaard på tlf. 7237 4571. Vi forventer at afholde samtaler i uge 22 med forventet ansættelse d. 1. september 2024 eller efter aftale. Der kan indgå en case, og/eller en personligheds- og logisk analyse samt 2. samtale i ansættelsesforløbet.

Forud for ansættelsen i Gældsstyrelsen foretages altid restancetjek for så vidt angår gæld til det offentlige, der er sendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet reference og straffeattest.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er indtil videre Ribovej 5, 6950 Ringkøbing.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringkøbing-Skjern Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Ringkøbing, Ribovej, Ribovej, 6950 Ringkøbing

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-05-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6037343

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet